Bryn og vipper
– fordi det skaber en smuk helhed.
Ønsker du at fremhæve dine øjne, skal du vælge denne behandling. Der er meget personlighed i udtrykket i dine øjne, og derfor kan du med fordel får bryn og vipper farvet så du fremhæver dette.
Vi finder sammen frem til hvilken farve bryn, der passer bedst til dig og din personlighed. Ofte blander vi os frem til den helt rigtige nuance. Hvis det er første gang du får farvet dine bryn, kan vi med fordel gå forsigtigt til værks, da det kan være en omvæltning at se sig selv med mørkere bryn, end man er van til.
Vipperne farves altid med en blåsort, da denne farve har den smukkeste dybe sorte farve og har optimal holdbarhed på 3 ca. uger. Vi vil gerne have at det bliver en rigtig god oplevelse for dig at sidde i stolen hos os i frisør Picasso by Line. For nogen kan det være grænseoverskridende at skulle sidde med lukkede øjne i de 10 min. det tager for vippefarven at virke. Dette er vi opmærksomme på og er derfor hele tiden i nærheden af dig, så du kan spørge os til råds hvis der skulle være noget.
Vi retter også dine bryn. Du kan vælge at få dem rettet med pincet, voks eller kniv. Vi foretrækker altid at vokse dine bryn, da vi på den måde får alle dun og hår med. Vi har mange års erfaring med tilretning af bryn og vi vil altid vejlede dig i hvad der er pænest til din ansigtsform. Det handler ikke så meget om at bryn skal være smalle, men de skal løftes så de får en pæn form der gør at du ser mere frisk ud. Vi finder sammen frem til det ønskede resultat.