8668 8687

Kurbehandlinger

– Det er vigtigt at passe godt på dit hår

Her hos mig i frisør Picasso by Line, går jeg ekstremt meget op i sundt og velplejet hår. Det er ikke spændene at lave lækkert hår, hvis ikke kvaliteten af håret er i top og vedligeholdt og det er netop det jeg er her for, at hjælpe dig med at gøre. Uanset om vi farver eller klipper, så kigger jeg altid på hvad jeg kan gøre for dig og dit hår, for at løfte kvaliteten så meget som overhovedet muligt.

Før jeg starter en kur behandling, går vi altid ind og laver en grundig analyse af dit hår og din hovedbund. Ud fra den viden om dit hårs tilstand, skræddersyer jeg selv den helt rigtige kur.

Når jeg har lavet en analyse, går vi til vasken og her starter den helt stor forkælelse. Jeg vasker håret for alt hvad der måtte være af forhindringer, for at kuren kan trænge helt ind i håret. Så påfører jeg kuren og her følger den helt store omgang hovedbundsmassage med. Ud over hovedbundsmassagen kan du også få massage i ryggen af vores skønne massagestol og det er muligt at få fødderne op. Så når du får en kur hos mig, er det ikke kun velvære for håret men også for dig. Vi løsner op for alt hvad der kan være af spændinger i hovedbunden. Når kuren er masseret grundigt ind, bliver håret redt igennem så skællaget bliver lagt ned og du får et varmt håndklæde omkring håret, så kuren kan trænge så dybt ind, som muligt. Til sidst når kuren er skyllet ud, slutter jeg af med en balsam for at lukke skællaget.

Ud over kurbehandlingen, får du også en grundig vejledning i hvad du skal bruge af pleje til dit hår derhjemme, for at opretholde et sundt og stærkt hår.