8668 8687

Permanent

– Hvis du ønsker at ændre strukturen i dit hår.

Permanent er til dig der ønsker fylde eller krøller i håret. Hvis man får lavet permanente krøller, holder det indtil håret vokser ud. Hvis du ønsker permanente krøller, skal du være opmærksom på at det kræver ekstra pleje og omsorg for at bevare krøllerne, så flotte som muligt og undgå krus.

Ud over at lave krøller, kan permanent også blive brugt til at skabe fylde i kort hår. Her går jeg ind og krøller håret, som efterfølgende kan blive trukket ud med børste og føntørre, på den måde får du et rigtig lækkert fyldigt hår.

Når vi permanenter ruller jeg hos frisør Picasso by Line håret op i den størrelse spole, der passer til det type krøl du ønsker dig. Derefter tilfører jeg en basisk væske der går ind og blødgøre svovlbroerne i håret, så det er muligt at omforme håret. Når væsken har virket, kommer der efter en grundig skylning af spolerne ved vasken, en ny væske i som går ind og låser svovlbroerne fast i den nye form og jeg har nu ændret strukturen i dit hår. Her hos frisør Picasso by Line bruger jeg væsker der produceret af Hårologi.

Væsken fra Hårologi er ikke bygget op på thioglykolsyre, men i stedet for bygget op på aminosyrer, som er mere skånsomt for håret, og derfor sikre det flotte resultat. Permanent er en hård behandling ved håret, også derfor at jeg bruger så milde produkter som muligt, og stadig opnår det gode resultat.

Jeg vejleder dig i hvordan du styler dine krøller og passer bedst på dit hår. Derudover er det vigtigt, at du ikke vasker dit hår før der gået 24 timer, efter en permanent behandling.

Under behandlingen vil du blive tilbudt en forfriskning i form af friskkværnet kaffe, te, kakao, vand og en lille snack til den søde tand.